Digital Signage er ved at blive voksen
I sidste uge havde Børsen er flot tillæg onsdag d. 23. februar om netop Digital Signage / Digital Out-of-Home. Jeg havde fornøjelsen af at skrive lederen til tillæget, som bringes her i sin fulde længde.
Download PDF af hele Mediaplanet “Digital Out of Home” tillæget her: Mediaplanet “Digital Out of Home” tillæg (PDF)
LEDER:
Man er nødt til at kommunikere til sine kunder, på rette sted og tidspunkt. Digital Signage kan, hvis brugt rigtigt, være et effektivt værktøj til at nå det mål.
Digital Signage er ved at blive voksen
Egentlig kunne vi godt bruge et bedre ord end digital signage (digital skiltning) , for begrebet siger ikke så meget om den værdi, som værktøjet kan levere. Men det har taget godt 20 år for denne stadig unge ”industri” at komme frem til det navn. Internationalt er det begrebet som alle bruger, selvom ”Digital Out-of-Home” også er begyndt at vinde frem.
Der er sket meget siden de første ”analog signage” skærme med indbygget VHS båndoptager, som stod på repeat i supermarkederne i starten af 80erne og meget har handlet om teknologi. Det gør det ikke mere, nu står eller falder digital signage med værdien af den kommunikation, som værktøjet bruges til.
Det er netop som værktøj, at man skal se digital signage, det er ikke er medie i sig selv. Det handler basalt set om at den værdi, som man give til sine kunder, ved at bruge værktøjet som en ud af flere kommunikationskanaler PLUS det som der koster at producere indholdet til mediet overstiger størrelsen af den investering, som etablering og drift af værktøjet koster.
Relevans
At bare endeløst gentage nogle TV-reklamer på en masse 50 tommer fladskærme fungerer ikke mere. Der skal investeres mere tid og kræfter i at definere det formål, som digital signage værktøjet skal opnå, uanset om det er konkret mersalg, branding, service-information eller nedsættelse af opfattet ventetid.
Man skal sørge for at indholdet til enhver tid er relevant for de kunder, som kan se skærmen og at kunder ved at modtage indholdet får værdi, sparer penge, sparer tid, får bedre grundlag til at beslutte sig eller underholdes.
Dokumentation
Hvis man ikke kan måle resultatet af en markedsførings-investering, så bør man ikke foretage den. Der gøres i dag alt for lidt for at dokumentere effekten af digital signage, men det er et område som kommer til at udvikle sig meget indenfor de kommende år. Når man har defineret sit formål med at investere i værktøjet, bør man sætte konkrete mål op for effekten, som man løbende bør måle og følge op på. Kun sådan kan man sætte to streger under et resultat og en Return-on-Investment (ROI).
Involvering
I fremtiden vil vi især se digital signage brugt til dialog-markedsføring, hvor man involverer kunder og giver mulighed for interaktion og respons eller hvor digital signage indgår som en af flere kommunikations-kanaler, der er integrerede.
Netværk
Vi vil også se de enkeltstående digital signage netværk blive mere integrerede, uanset om de kører på forskellige platforme, sådan at de kan udveksle eller syndikere indhold. Der ligger en stor værdi i at lave integration med alt det andet ”data”, som allerede er tilstede rundt omkring, enten offentligt eller i sin virksomhed, så kommunikationen på skærmene er dynamisk rettet mod de kunder, der er i butikken lige nu, temperaturen udenfor eller deres interesser.
Både relevans, dokumentation, involvering og netværk er fuldstændig dagligdag i et andet kommunikations-værktøj, Internettet, så det burde jo ikke være så svært. Det er kraftigt på vej indenfor digital signage og vil være det som endeligt gør værktøjet helt voksent.
Mine bedste råd
1)
Tag det seriøst
Hvis du skal investere i digital signage som værktøj, så tag projektet seriøst, definer et formål, konkrete mål og dokumentation.
2)
Indhold
Inden du kigger på teknik og priser på skærme, så find ud af hvilket indhold, som vil opnå de mål, som du har opstillet. Hvordan skal det produceres og af hvem?
3)
Værdi for kunden
Indholdet skal give mening og værdi hos kunden. Sparer man tid eller penge ved at få, forstå og handle på budskabet eller får man en oplevelse, som øger brand-opfattelsen.?
Arkiveret under:Marked | Leave a Comment

No Responses Yet to “Digital Signage er ved at blive voksen”