Målinger og redaktionsmøder

31aug11

Når man skal have nye briller, gør man det, når man skal forbedre sin hjemmeside eller sin webshop gør man det, når man skal indrykke en print annonce eller et TV spot gør man det. Men når man bruger millioner på at investere i digital signage netværk og indhold, så gør man det ikke. Hvordan kan det være?

Det er selvfølgelig måling af effekt, som jeg snakker om. Og det er slet ikke nok at lave en enkelt måling lige efter man sat fladskærmene op, for den initielle måling vil næsten altid have den effekt, at ens kunder, medarbejdere eller passagerer er positive overfor nye tiltag, men vil blive “skærmblinde” efter 4-6 måneder, så hvis man foretager den samme måling senere, vil effekten være langt mindre.

Målingen bør foretages løbende og i hvert tilfælde følges op af handling. For at bibeholde en positiv effekter overfor kunderne, er man nødt til at give dem værdi med det indhold, der er på skærmen, man er nødt til at give dem noget nyt, overraske dem og involvere dem.

En enkel metode til at sikre denne vitale fornyelse og gøre det løbende er “redaktionsmødet”. Nøjagtig som et godt gammeldags medie fungerer, så bør man samle en gruppe af interessenter i sin organisation og holde et månedligt eller kvartalsmæssigt redaktionsmøde. Man kan passende starte agendaen med punktet “Seneste periodes måling” og derefter planlægge, hvad skal målet, indholdet og værdien være i den kommende periode.



No Responses Yet to “Målinger og redaktionsmøder”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.